aftenen blev den 22-årige Thomas Krogh Petersen fundet død ved siden af sin knallert på Ørnekulevej i Utterlvnden time forinden havde han sagt farvel til sin kæreste i Købelev. Først antog politiet a der var tale om en ulykke. Nu efterforskes sagen som drab og fire er varetægtsfængslet.
dag kt førre artlerI følge Folketidende var den nærmeste familie, venner, bekendte og arbejdskolleger mødt Korop for at tage afsked med Thomas Krogh Petersen.
Kort før middag, onsdag, blev Thomas Petersen begravet fra Utterslev Kirke på Lolland.
Der var mødt mange venner op, og de tog i følge avisen en rørende afsked med deres ven.
Thomas Petersen blev fundet død ved siden af sin knallert den 6. april. Sagens efterforskes som drab. Han blev 22 år.
iddag kunne Thomas' mor, nærmeste familie, venner, bekendte og arbejdskolleger tage afsked med ham ved hans smukt pyntede kiste i Utterslev Kirke.
Det blev et smukt og bevæget farvel ledsaget af en fint afbalanceret begravelsestale, hvor sognepræst Rebecca Marie Kristensen talte om det ufattelige i Thomas alt for tidlige død.
- Thomas var en, man kunne regne med. Han var der for sine venner - en gavmild ung mand, der gerne lånte sin sidste krone ud. Han var kærlig og kunne blive rørt, men han kunne også være stædig og selvstændig og søge sine egne veje, sagde sognepræsten.
Og netop vennerne var mødt frem i stort tal og stod senere dybt rørte, grædende og forstenede uden for kirken da rustvognen forlod kirkepladsen.
Læs reportagen i Folketidende i morgen
I dag kort før middag kunne Thomas' mor, nærmeste familie, venner, bekendte og arbejdskolleger tage afsked med ham ved hans smukt pyntede kiste i Utterslev Kirke.
Det blev et smukt og bevæget farvel ledsaget af en fint afbalanceret begravelsestale, hvor sognepræst Rebecca Marie Kristensen talte om det ufattelige i Thomas alt for tidlige død.
- Thomas var en, man kunne regne med. Han var der for sine venner - en gavmild ung mand, der gerne lånte sin sidste krone ud. Han var kærlig og kunne blive rørt, men han kunne også være stædig og selvstændig og søge sine egne veje, sagde sognepræsten.
Og netop vennerne var mødt frem i stort tal og stod senere dybt rørte, grædende og forstenede uden for kirken da rustvognen forlod kirkepladsen.
Læs reportagen i Folketidende i morgen