Test skal afsløre ordblindhed

Alt for mange forlader folkeskolen uden at kunne læse eller skrive. Nu skal en test finde de ordblinde i 0. klasse. Det lover undervisningsministeren en gruppe ordblinde fra Ringsted.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Alt for mange børn og unge forlader folkeskolen uden at kunne læse eller skrive ordentligt. Og det skyldes blandt andet, at deres ordblindhed ikke bliver opdaget i tide.

Derfor vil regeringen indføre en test for folkeskolens allermindste, der skal afsløre om en elev vil udvikle læsevanskeligheder eller decideret ordblindhed. Det skriver Dagbladet. 

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S), da hun i går mødtes med en gruppe ledige ordblinde fra Ringsted.

-Der findes i dag tests, der kan opdage ordblindhed. Og dem arbejder vi på at få indført i folkeskolen inden for halvandet års tid, lød det fra Christine Antorini.

Ministeren havde inviteret gruppen til besøg i Undervisningsministeret. Det sker som reaktion på, at de ledige, som omtalt i Dagbladet, i juni måned sendte et åbent brev til Christine Antorini og hendes kollega, beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), hvori de beskrev deres frustrationer over et arbejdsløshedssystem, de ikke føler, tager hensyn til deres handicap. Ifølge de ordblinde blandt andet fordi de ansatte på jobcentrene ikke aner, hvad de skal stille op med deres handicap.

 


Nyhedsoverblik