Terrorfrygt på posthuset

Posthuse kræver nu legitimation fra kunder, der vil betale deres regninger kontant

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis man vil betale en regning i en postbutik med kontanter skal man nu vise legitimation, oplyser P4 Sjælland.

Det er frygten for terror der har gjort, at man på verdensplan og nu også i Danmark har indført reglen om, at man skal dokumentere hvem man er, når man betaler med kontanter.

På den måde vil man forhindre at terrorister kan hvidvaske penge, fordi myndighederne kan kontrollere hvem der har indbetalt dem.

I postbutikken i Holbæk har Else Andresen oplevet at kunderne tror hun er tosset, når hun beder om legitimation.

- Det giver også en masse ekstra arbejde, siger hun.

På de store postkontorer og i bankerne skal man først vise legitimation hvis man betaler regninger over 7400 kroner kontant.


Nyhedsoverblik