Telia Danmark: Unge kvinder er bedst til mobilflirt

Foto: TV ØST

Unge kvinder er flittige med fliterende sms'er, viser en ny undersøgelse. De sjællandske hunkøn er dog mere moderate med fliteriet end andre kvinder i landet.

Det er ikke kun Amors pile, der fløj rundt i luften på Valentins Dag. Flere end hver tredje dansker bruger mobiltelefonen til at flirte. De yngre kvinder fra storbyerne er specielt fremme i skoen på den romantiske februardag, mens de på Sjælland halser lidt efter. 

Primært de unge
En ny undersøgelse fra YouGov og Telia viser, at knap hver tredje dansker (32 pct.) flirter via sms. Det er primært de unge mellem 18 og 34 år, der sender romantiske beskeder med glimt i displayet over mobilen. I denne aldersgruppe svarer flere end 67 pct, at de sms-flirter - mens det kun gælder 29 pct. af de 35-54 årige og små seks pct. af danskerne over 54 år.

Bliver mere intime
Det er andet år i træk, at Telia undersøger danskernes brug af mobilen til at flirte, og analysen viser, at de yngre kvinder i storbyerne går forrest, når det handler om at benytte teknologien til at sprede gode vibrationer i en kold tid.

- Vi bliver langsomt mere modige og intime i vores brug af mobiltelefonen - også som tekstmedie. De seneste tal viser eksempelvis, at 45 pct. af danskerne har prøvet at taste de forjættede ord Jeg elsker dig på deres mobiltelefon, og at 12 pct. har vovet at invitere en potentiel kæreste ud på første date via sms, siger kommunikationsdirektør i Telia Mobility, Mette Honoré

"Elsker at flirte"
Til gengæld har kun 4 pct. af danskerne prøvet af slutte et forhold via en tekstbesked på mobiltelefonen, der primært bruges som et "offensivt" kærlighedsmedie:

- Jeg elsker at flirte via sms, siger Michelle Hviid, direktør for Running Dinner, forfatter og foredragsholder med speciale inden for dating og parforhold.

- Det vækker en pirrende glæde, hver gang telefonen bipper efter mig - og man kan have "ham" med i lommen overalt. Desuden er jeg en modigere flirt på sms, fordi det er en meget personlig kontaktform, men uden potentiel pinlig øjenkontakt, slutter Michelle Hviid.

 

FAKTA: I HVILKE LANDSDELE ER DER MEST SMS-FLIRTERI?

Hovedstadsområdet

Midtjylland

Syddanmark

Sjælland

Nordjylland

 

* Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov i via online interviews med 1001 danskere.

 ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App