Teknik kan nedbringe spildtid hos politiet

Foto: TV ØST

Politiet kører ofte forgæves, når folk skal have at vide, at de skal i retten. Et udvalg undersøger nu, om tidsspildet kan erstattes af en sms eller en e-mail.

Det koster politiet mange spildte kræfter at finde vidner og tiltalte, der skal møde i retten til straffesager.

Ofte er personen ikke hjemme, når politiet banker på, eller også bliver der bevidst ikke åbnet.

- Det er fuldstændig vanvittigt, hvad der bliver brugt af tid på forkyndelsessager. Vi oplever ofte at køre ud for at fortælle et vidne eller en tiltalt i en straffesag, at de skal møde i retten, og så er vedkommende ikke hjemme. Så er vi nødt til at køre derud igen en anden dag - og måske igen en anden dag, siger pressetalsmand Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Problemet har fået Justitsministeriet til at nedsætte et udvalg, der bl.a. skal undersøge, om udviklingen inden for it og telefoni kan erstatte betjentenes forgæves køreture.

Udvalget har frem til 1. januar til at udarbejde forslag til at effektivisere forkyndelsessystemet.
/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App