Det vi har sammen

Team Sydhavsøerne møder storhold i pokalen

Foto: TV ØST

Det bliver noget af et brag, når Team Sydhavsøerne møder KIF Kolding København i kvartfinalen i landspokalturneringen.

Der er god håndbold i vente i Maribo Hallerne. Mandag blev der trukket lod til håndboldens landspokalturnering, og Team Sydhavsøerne fra 1. division møder en af ligaens kæmper i form af et stjernespækket mandskab fra KIF Kolding København.

Det oplyser Dansk Håndboldforbund på sin hjemmeside.

Damerne også med

KIF Kolding Københavns hold tæller flere nuværende og tidligere landsholdsspillere som Lars Jørgensen, Kasper Hvidt, Joachim Boldsen og Bo Spellerberg, så der bliver nok at se til for herrerne fra Team Sydhavsøerne og masser at se på for publikum.

Holdene er nået til kvartfinalerne i turneringen, og det er ikke kun herrerne fra Sydhavsøerne, der repræsenterer den her del af landet i turneringen. Også de nyoprykkede dameligaspillere fra Nykøbing Falster Håndboldklub (NHF) er stadig med i turneringen, og de skal møde Randers HK i pokalkvartfinalen.

Damernes kamp bliver spillet 25. september, mens herrerne skal spille 23. oktober.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App