Team Skælskør-Slagelse vandt DM-guld

DM-finalen i badminton blev afgjort i et såkaldt "Golden Set", hvor Skælskør-Slagelse triumferede.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Team Skælskør-Slagelse kan igen kalde sig danske mestre i badminton, efter at det torsdag lykkedes at slå favoritterne fra Skovshoved.

Efter en jævnbyrdig forestilling, der endte med tre sejre til begge hold, så blev DM-finalen afgjort i et "Golden Set" i mixeddouble.

Her skulle Skovshoveds Carsten Mogensen og Julie Houmann op imod Joachim Fischer og Nadiezda Zieba.

De to Skælskør-spillere fik hurtigt slået et stort hul til Mogensen og Houmann, der aldrig rigtigt nåede at komme i gang.

Det lykkes at gå fra 6-14 til 9-14, men mere var der heller ikke i de to Skovshoved-spillere. Det endte med en sejr til Fischer og Zieba på 21-11.

Skovshoved var på forhånd udråbt til favoritter, efter at holdet vandt grundspillet og har domineret den danske liga i denne sæson.

/ritzau/


Nyhedsoverblik