Det vi har sammen

Team Skælskør-Slagelse svækkes

Foto: TV ØST

Team Skælskør-Slagelse har svært ved at skaffe sponsorer. Og det i sådan et omfang, at klubben ikke længere har råd til at holde på flere af profilerne.

Badmintonklubben Team Skælskør-Slagelse er regerende danmarksmestre, men der kan gå lang tid før endnu et mesterskab havner i klubben.


Finanskrisen betyder faldende sponsorater til Team Skælskør- Slagelse. Ifølge direktør og træner Michael Kjeldsen magler klubben omkring en halv million kroner i budgettet for at kunne opfylde målsætningen om medaljer til næste sæson.


- Vi kan godt lave et hold, som måske kan være med i top 6, men ikke helt med fremme i guldkampen, siger Michael Kjeldsen til TV2 ØST.


Holdet har efter sommeren ikke råd til at betale løn til alle profilerne og vælger formentlig at sige farvel til det polske mixdoublepar, som i øjeblikket bliver fløjet ind til holdkampene.


Et svækket mandskab betyder samtidig, at én af Team Skælskør-Slagelses største profiler, Hans-Kristian Vittinghus, kigger sig om efter en anden klub.


- Jeg har ikke lyst til at spille på et hold, som bare kæmper med om midterplaceringerne, så jeg bliver nødt til at se, hvad jeg har ellers af muligheder, siger Hans-Kristian Vittinghus til TV2 ØST.


Michael Kjeldsen frygter nu en negativ spiral. Udsigten til et dårligere hold vil betyde endnu færre sponsorer, som så igen betyder, at holdet har endnu færre midler til at holde på nogle profiler.


- I værst tænkelige scenarie kommer vi ikke til at fungere med et ordentligt hold i ligaen, siger Michael Kjeldsen.


 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App