Team FOG Næstved tabte topkamp

Foto: TV ØST

I tabellen lå de á point, men Team FOG Næstved og Bakken Bears var ikke helt så jævnbyrdige, da de to hold mødtes i Jylland mandag aften. For mange afbrændere var en af de helt store årsager til sydsjællændernes nederlag i Basketligaen.

På papiret var der lagt op til en jævnbyrdig kamp, men det blev de jyske herrer fra Bakken Bears, der stak af og efterlod Team FOG Næstved med et nederlag på 19 point.

Sjællandske skriver om kampen i Basketligaen mandag aften, at sydsjællænderne ellers var godt med i første halvleg og førte 38-36 i pausen. Men for mange fejl og afbrændere kostede dyrt og endte med at sende sejren på jyske hænder.

- Vi havde 11 trepoints-skud. Vi ramte ikke et eneste. Det gjorde det umuligt at finde kampen. Bakken kunne bare lade os stå og skyde udefra. Det nyttede ikke noget, lød det efter kampen fra træner Bogdan Karaicic til Sjællandske.

De to hold lå før mødet á point på en delt andenplads, men med 85-65-sejren er det nu Bakken Bears, der ligger nummer to.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App