Papir-affald, plastikflasker og glasslår - og cigaretskodder i massevis blev fangsten, da en gruppe på omkring 25 kurdiske flygtninge lørdag formiddag gik på gaden i Nykøbing Sjælland.
Årsagen til indsamlingen af affaldet var et ønske om at vise taknemmelighed til borgerne i området og takke for en venlig modtagelse til Danmark og Odsherred Kommune.
Flygtningene er alle kommet til Danmark i løbet af de seneste tre år. Udrustet med hver en affaldssæk gik de nye naboer gennem byens gågader, og samlede faktisk betydelige mængder affald.