Tænkepause omkring ny Storstrømsbro

Forhandlingerne om en ny Storstrømsbro er blevet udskudt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er fortsat uenighed om, hvor pengene til en ny Storstrømsbro skal komme fra. Det har fået partierne til at give hinanden en uges betænkningstid. Det skriver Folketidende.dk.

Alle partier, med undtagelse af Enhedslisten, forhandlede trafikforlig i går. Det var meningen, at de skulle fortsætte i dag.

- Men der er ikke enighed. Pausen skal nu bruges på beregninger og overvejelser, konstaterer Kim Christiansen fra Dansk Folkeparti.

 

Enighed om en ny bro

- Venstre vil være garant for, at der kommer en ny Storstrømsbro, siger Kristian Pihl Lorentzen (V). Han tilføjer yderligere, at der blandt partierne er enighed om, at der skal bygges en ny bro.

Tænkepausen skal nu bruges til at arbejde politisk med løsningsmulighederne. Et af emnerne under forhandlingerne er også muligheden for at fremme dele af landanlæggene til Femern Bælt-forbindelsen.

- Vi snakker om, hvad landanlæggene skal omfatte. Det er jo blandt andet vigtigt med en ny togstation på Lolland, så man regionalt får gavn af Femern Bælt-forbindelsen, siger Kristian Pihl Lorentzen.


Nyhedsoverblik