Julefrokost-sæsonen er gået ind. Og samtidig med at promillerne ryger ind, så ryger fornuften sig en tur. Derfor opfordrer Rådet for Sikker Trafik nu os til, at planlægge, hvordan vi kommer hjem - inden vi tager det første glas til julefrokosten.
Alkohol er nemlig ifølge rådet medvirkende årsag til omkring hver 6. trafikulykke. Og det betyder at der de seneste fem år er blevet dræbt 54 bilister i alkohol-relaterede ulykker her i landsdelen. 186 er kommet alvorligt til skade, viser optællingen der er lavet fra 1997 og frem til og med 2011.
Der lyder også en opfordring til arrangørerne og arbejdspladserne om at sørge for alkohol-frie alternativer til vin, øl, snaps og gløgg. Faktisk har Sikker Trafik og TrygFonden sammen med Dansk Bartender Laug udviklet en alkoholfri gløgg. Opskriften kan findes på www.sikkertrafik.dk/jul