Syv sigtelser mod 22-årig fra Næstved

Da politiet søndag eftermiddag på Dania i Næstved standsede en 22-årig mand, medførte det en lang række af sigtelser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det viste sig nemlig, at den bil som den 22-årige kørte i var stjålet og forsynet med stjålne nummerplader, det oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

 

En alkometertest afslørede, at den 22-årige havde en promille, der var højere end det tilladte. Han virkede desuden påvirket af stoffer – og det viste sig, at han havde 0,2 gram heroin på sig.

 

Den 22-årige havde heller ikke noget kørekort – han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel, kørsel i påvirket tilstand, kørsel uden førerret, brugstyveri af bilen, tyveri af nummerpladerne, kørsel i en bil, der ikke var forsikret og for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.


Nyhedsoverblik