Psykisk syge mister tilbud

Foto: TV ØST

Der skal spares i kommunerne - det er ikke noget nyt. Men nu rammer det også dem med psykiske lidelser på Lolland - Falster. Der bliver skåret ned på personalet og en institution lukker.

I dag er Skovridergården lukket fordi det er helligdag. Men fra 1. august vil institutionen i Nykøbing Falster lukke permanent. Janne Jørgensen, og de 49 andre med psykiske lidelser, der bruger Skovridergården, skal fremover tage på Saxenhøj i Saxkøbing.

- Da vi fik at vide Skovridergården skulle lukkes, var der sorg, og folk begyndte at græde. Da vi så fik at vide, at der skulle fyres syv, så tænkte vi, det kan ikke være rigtigt, det hele faldt bare ned, siger Janne Jørgensen, der er depressiv og bruger af Skovridergården.

Udover lukningen blev der i går også fyret 7 medarbejdere på institutionerne. Det skaber utryghed hos Lisette Johansen, der er Maniodepressiv.

- Det bliver svært, for personalet løber i forvejen meget hurtigt og siger ofte til os, at vi må vente med at tale med dem, nu kan det jo kun blive værre, siger Lisette Johansen, der er maniodepressiv og bruger af Saxenhøj.

Ifølge Formanden for Social- og Sundhedsudvaget i Guldborgsund, Edvard Trabjerg, er fyringerne helt i orden, fordi der er færre brugere, end der tidligere har været, og så er der ikke behov for så meget personale.
Han mener ikke, at lukningen af Skovridergården, og de færre hænder, får betydning for kvaliteten af omsorgen og tilbuddene.

 

 

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App