Det vi har sammen

Syv år for forsøg på morfindrab

Foto: TV ØST

Forsøget på at slippe af med sin kæreste har nu kostet en 54-årig kvinde syv års fængsel.

Umiddelbart efter, at Retten i Næstved havde oplyst kvinden om straffen, valgte hun at anke dommen.

Dommen er den foreløbige kulmination på en højest opsigtvækkende sag. Kvinden blev anholdt, da hendes 66-årige daværende kæreste i december 2008 blev fundet i en blodpøl på fortovet foran deres fælles hjem i Næstved.

Politiet tiltalte kvinden for først at have forsøgt at forgive manden med morfin og senere at have slået ham med en stavlygte og stukket ham flere gange i ansigtet med en kniv.

Der er fundet spor af morfin i mandens hår, og derfor fik politiet mistanke om, at der her var tale om noget så sjældent som et forsøg på et giftmord. Men kvinden har undervejs i retssagen forklaret, at manden selv tog morfin.

Sagen fik politiet til også at kaste mistanken på en række dødsfald i kvindens omgangskreds i Gedser.

Hun blev sigtet for giftdrab på sin tidligere mand, sin svigermor og en lejer. Men alle tre lig var på det tidspunkt blevet brændt, og derfor var der ikke andet at gøre, end at droppe sigtelserne.

Kvinden havde adgang til kraftig medicin, blandt andet morfin, fordi hun selv var dødelig syg af kræft.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App