Det vi har sammen

Sygeplejersker kræver bedre arbejdsmiljø

Foto: TV ØST

Sygeplejersker advarer: Vores arbejdsmiljø skal forbedres - ellers går det ud over patienter og borgere.

Arbejdsmiljøet på sygeplejerskers arbejdspladser er mange steder så belastet, at Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland opfordrer til, at arbejdsmiljø sættes på dagsordenen ved politisk og ledelsesmæssig beslutning i sundhedsvæsenet. Det skriver DSR Kreds Sjælland i en pressemeddelelse.

På generalforsamlingen i Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland den 25. oktober 2012 var arbejdsmiljø et af de mest debatterede emner. Her var der enighed om, at det er nødvendigt at skærpe indsatsen for et sikkert og udviklende arbejdsmiljø.

 

Fælles ansvar

Dansk Sygeplejeråd gennemførte en undersøgelse i 2011, hvor 94 pct. af de adspurgte sygeplejesker gav udtryk for, at de gerne så, at Dansk Sygeplejeråd skærpede indsatsen for at sikre et bedre arbejdsmiljø.

Dansk Sygeplejeråd vil gerne gå forresten i kampen mod et bedre arbejdsmiljø, men det er samtidig et fælles ansvar. De mener, at alle sygeplejesker har et medansvar for at vægte arbejdsmiljøet højt. Derudover er det ledelsens ansvar, at der er rammer og vilkår, der tilgodeser arbejdsmiljøet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App