Sygeplejerskestuderende kan ikke førstehjælp

Foto: TV ØST

Sygeplejerskestuderende kritiserer nu deres egen uddannelse. Et helt basalt kursus i førstehjælp er nemlig ikke en del af deres uddannelse, og det fik i dag et hold studerende til i protest at tage sagen i egen hånd.

På førstehjælpskurset ser de sygeplejerskestuderende deres frygt i øjnene

- Vi kan jo nemt komme ud for et hjertestop på vores arbejdsplads, siger Ida Therkildsen, der er sygeplejerskestuderende på University College Sjælland.

Ingen af dem kan livreddende førstehjælp. Det er nemlig ikke en del af uddannelsen.

- Det er da vigtigt, at vi kan træde ind. Vi kan jo nemt komme ud for et hjertestop på vores arbejdsplads, så jeg synes det er vigtigt, at man har det som et led i uddannelsen, siger Ida Therkildsen.

Det har nu fået de Sygeplejerskestuderendes Landssammenslutning til at lave en førstehjælps-protest.

- Når vi kommer ud omkring, så er der en forventning i befolkningen om, at vi kan førstehjælp, og det må da være noget af det allermest elementære en sygeplejeske kan. Men det kan vi altså ikke, siger Lene Nørgaard, der er bestyrelsesmedlem i SLS, Næstved.

Tilbage i januar oplevede Stine Ingebrigtsen konsekvenserne på egen krop.

- Jeg blev hentet af min nabo, som gik ud fra, at jeg kunne førstehjælp til et hjerte stop, det var rigtig frustrerende og vide, at jeg måske kunne have gjort em forskel, siger Stine Ingebrigtsen.

Heller ikke på sygeplejeuddannelsen i Nykøbing Falster og Slagelse får de studerende et førstehjælpskursus. Der er nemlig ikke er krav i den nationale studiebekendtgørelse, og SLS kræver nu ændringer.

- At der simpelthen bliver skrevet ind, at det er obligatorisk, at vi på skolen får første hjælp, Lene Nørgaard, der er bestyrelsesmedlem i SLS, Næstved.

Hos University College Sjælland kan man godt forstå de studerende, og førstehjælpskurset er da også på vej.

- Vi arbejder på at kunne tilbyde det frivilligt, så de studerende har en mulighed for at kunne tage det under deres uddannelse, men det bliver af frivillighedens vej, siger Hanne Fischer, uddannelsesdirektør, University College Sjælland.

Sidste år var der politisk flertal for at indføre et førstehjælpskursus, men Ii dag er der stadig ikke sket noget.

- Ja, det er rigtigt, men jeg vil så sige, at ministeren tager affære og er i gang med en møderække med professionshøjskolerne, så der kan blive taget hånd om problemet, siger politisk ordfører Magnus Heunicke (S).

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App