Sygeplejerske tiltalt for drab

En sygeplejerske er tiltalt for uagtsomt manddrab efter at hun lagde en kvinde fra Sakskøbing i narkose. Kvinden døde, og sygeplejersken er efterfølgende blevet fyret fra sit job på Roskilde Sygehus.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En sygeplejerske fra Roskilde Sygehus er nu tiltalt for uagtsomt manddrab på en patient.

Den 53-årige anæstesisygeplejerske er under anklage for at være skyld i, at Søs Numelin fra Sakskøbing døde for to år siden. Det skriver B.T.

Søs Numelin blev indlagt for at få rekonstrueret sit bryst efter en kræftsygdom.

Men sygeplejersken lagde hende alene i narkose og overhørte i de efterfølgende 21 minutter de alarmer, der viste, at patienten var uden ilt.

-Vores retningslinjer foreskriver, at man skal være to om at lægge en patient i narkose. Det er en sikkerhedsforanstaltning, så man kan dobbelttjekke alt, siger lægefaglig chef på Roskilde sygehus, Teis Andersen til B.T.

Ud over uagtsomt manddrab er sygeplejersken også tiltalt for grov forsømmelse og skødesløshed i tjenesten.

Sagen kommer for retten til september.

 

 

 


Nyhedsoverblik