Sygeplejerske indsamler 1.000 dvd'er på Facebook

Da dvd'erne på Afdeling O3 på Slagelse Sygehus blev stjålet, bad sygeplejerske Inge Boss hendes Facebook-venner om hjælp. Og det må man sige, hun fik.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Inge Boss skrev på Facebook:

- Hej alle sammen. Vi har mistet vores børne-dvd'er på vores sygehusafdeling i Slagelse. Er der nogle, der ligger inde med børne-dvd'er, I vil af med? Send gerne denne opfordring videre.

Og vennerne sendte opfordringen videre. Og det samme gjorde vennernes venner.

Der gik ikke lang tid før, dvd'erne væltede ind på Inge Boss' sygehusafdeling. Nogle familier kom endda selv og afleverede deres film.

- Der var en familie, hvor de fire børn havde samlet deres dvd'er sammen, som kom kørende helt fra Søborg, fortæller Inge Boss.

I dag har Afdeling O3 på Slagelse Sygehus modtaget 1.000 dvd'er. Det er flere, end de selv kan bruge, og derfor skal en del sendes ud til regionens børneafdelinger.

Sygehusafdelingen frabeder sig flere dvd'er.


Nyhedsoverblik