Det vi har sammen

Sygehusplan: Hvad nu?

Foto: TV ØST

Beslutningen om, at det nye supersygehus skal ligge i Køge, sætter en ny proces i gang. Regeringens ekspertudvalg skal nu beslutte, om de kan give planen grønt lys.

Intet er i realiteten sikkert, før at regionens forslag får det blå stempel af regeringens ekspertudvalg – det såkaldte Erik Juhl-udvalg.  Dette udvalg skal også beslutte, hvor mange penge Region Sjælland får til at gennemføre de omfattende ændringer.

Regionen vil søge om 7 milliarder til projektet, men der regnes med, at Region Sjælland reelt vil få tildelt 4,5 til 5 milliarder - oven i den milliard de allerede har fået til blandt andet forbedringer af psykiatrien i Slagelse. I alt altså omkring seks milliarder. Og med det beløb kan projektet, der betyder nyt supersygehus i Køge, akutsygehuse i Holbæk, Slagelse og Nykøbing Falster og nærsygehuse i Næstved og Roskilde, også gennemføres.

Det er Regions Sjællands administration som i løbet af de næste par måneder vil skrive det samlede forslag, der ender på udvalgets bord. Udvalget vil så efter planen tage den endelige beslutning i løbet af efteråret.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App