Sygehusforlig redder Nakskov og Kalundborg

Foto: TV ØST

Akut-sygehuse reddes af sygehusforlig i Region Sjælland.

Samtlige partier med undtagelse af Enhedslisten står bag det nye sygehusforlig, der betyder at Kalundborg og Holbæk Sygehus skal arbejde tæt sammen om planlagte operationer. Det skriver P4 Sjælland.

Der var ellers lagt op til, at Kalundborg skulle afgive de planlagte operationer til Holbæk på grund af lægemangel.

Med sygehusforliget bliver det også slået fast, at både Kalundborg og Nakskov Sygehus skal have åbent til klokken 22 om aftenen for akutte patienter.

Derudover skal sygehusene i Slagelse, Køge, Holbæk og Nykøbing F. være akutte sygehuse, der har åbent døgnet rundt.

Kun Næstved og Roskilde skal ikke være akut sygehuse men specialsygehuse for henholdsvis kræft og hjertesygdomme.

Forliget behandles i Forretningsudvalget i dag og i Regionsrådet den 8. maj.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App