Det vi har sammen

Sygehuset redder ikke flere

Foto: TV ØST

På trods af at sygehusene poster mange penge i at mindske dødeligheden hos patienterne, er det ikke lykkes. Regionen har stadig landets højeste dødelighed af patienter. Det overrasker i Nykøbing Falster.

Renlighed er en af de ting, der skal redde patienter på anæstesiologisk afdeling.

- Renlighed betyder meget, for man har fundet ud af, at man kan give patienterne blodforgiftning, hvis ikke stuen er helt ren, siger Jesper Nielsen, anæstesisygeplejerske på Nykøbing Falster Sygehus.

Efter hver slange, der sættes i, krydser sygeplejersken af, om alt er forløbet som det skal, så dødeligheden mindskes. Det har man i to år fået penge til og det gennemføres nu 100 procent.

- Det er dejligt, det er vi rigtig glade for og stolte af. Det er det, vi havde håbet på skulle ske, siger Jesper Nielsem.

Men selvom Region Sjælland er den region i landet, der bruger mest personale på at mindske dødeligheden hos patienter, så er det ikke lykkes på to år.

- Det, synes vi selvfølgelig, er beklageligt, for vi vil gerne ned på landsgennemsnittet, så det er selvfølgelig beklageligt, siger Preben Cramon, sundhedsfaglig chef i Region Sjælland.   

57 sygehus afdelinger i regionen har arbejdet målrette på at mindske dødeligheden, men antallet af døde ligger stabil omkring 850-900 pr. kvartal. Lige nu dør der her i regionen 14% mere end landsgennemsnittet. Alligevel skal projektet fortsætte.

- Jeg mener til enhver tid, at der er pengene værd at gøre det der er rigtigt i forhold til patientbehandling. Det står uden for diskussion – uanset om tallene rykker sig eller ej, siger Preben Cramon.

I Nykøbing Falster forstår sygeplejersken ikke, at de ikke ser resultater, men han bevarer håbet.  

- Jeg er sikker på, at det nok skal komme. Vi prøver at holde fokus på det her, fordi vi kan se det hjælper. Vi har set tal fra udlandet, der vise helt tydeligt, at det nok sal gå den rigtige vej, siger Jesper Nielsen.

Som eneste region i landet må Region Sjælland fortsætte indsamlingen af data for at få bugt på problemet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App