Sygehuse sviner uden tilladelse

Flere hospitaler i regionen udleder giftigt spildevand fra sygehuse, uden at have tilladelse til det. I Guldborgsund Kommune har de helt valgt at lade være med at få styr på tilladelsen, selvom miljøminiseriet har indskærpet at det skal gøres.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Man kan ikke se det, men hver eneste dag udledes medicinrester og kontraststoffer fra Nykøbing Sygehus i Guldborgsund.

- Det er jo noget griseri, siger Lone Elholm Atikinson fra Nykøbing F.

En undersøgelse fra brancheforeningen Dansk Miljøteknologi viser, at 3 ud af 4 adspurgte hospitaler i regionen udleder lægemiddelrester og andet hospitalsaffald uden at have tilladelse til det. Og i Guldborgsund Kommune arbejder man - som de eneste - ikke på at få tilladelsen.

- Jeg synes, det er chokerende, hvis det forholder sig, som du siger. Jeg troede, at der var styr på de ting, siger næstformand i Dansk Naturfredningsforening i Guldborgsund, Sven Thorsen.

Det er, når hospitalspatienter trækker ud i toilettet, at medicinrester og kontraststoffer fra røntgenfotografering ryger ud i systemet, hvor de kan hormoforstyrre fisk, og være til fare for mennesker ved oversvømmelser eller badning. Og mange af stofferne kan ikke sies fra i rensningsanlæggene. Sven Thorsen mener, at det er uforståeligt, at kommunen ikke får den korrekte tilladelse.

- Tilstanden i Guldborgsund er elendig, og kemikalier fra sygehuset gør det altså ikke bedre, siger han.

I kommunens svar i undersøgelsen siger de, at godt ved, at den skal laves, men at der er mangel på ressourcer. I dag er svaret dog, at de ikke mener, at det er nødvendigt. Selvom det er indskærpet fra miljøministeriet, at det skal på plads.

- Det er jo faktisk en lovlig udledning i dag, så vi betragter det ikke som et ulovligt forhold de har dernede, siger Jakob Lysholdt, der er teamleder for miljø i Guldborgsund Kommune.

Men er det godt nok?

- Nej, man burde jo altid lige gå ind og vurdere på, hvad er spildevandssammensætningen dernede, men hvis vi skulle gå ind og vurdere det, så skulle det være på grund af, at der var nogle miljømæssige effekter, og det mener vi ikke, der er akut, siger han.

Det svar kommer ikke bag på Sven Thorsen.

- Kommunen har aldrig været nogen frontløber, når det gælder miljøet i Guldborgsund, siger han.

 


Nyhedsoverblik