Erklæret døende ved fejl

75-årig blev anset for at være døende - lige indtil hun fik mad, så livede hun op igen. Sygehusene er for hurtige til at afskrive ældre patienter, lyder kritikken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 8. januar blev Gurli Thøgersen indlagt på Nykøbing Falster Sygehus. Hun var faldet og havde brækket en lårbensknogle. På sygehuset opdagede lægerne tre mindre blodpropper i hjernen. Hun blev ikke opereret og Gurli Thøgersens familie fik at vide, at det ikke var realistisk, at hun ville komme sig igen. - Familien skulle instille sig på, at hun ville dø.

- De bar mad ind, men de bar det ud igen, for hun kunne ikke spise noget, fortæller Gurlis mand, Magnus Thøgersen.

Gurli Thøgersen tog ikke mad til sig, men på familiens opfordring fik hun væske via et drop. Den 20. januar overflyttes hun til plejecentret Ulvsund, lægerne forventer, at hun vil dø i løbet af få dage.

- Da hun kom ind her, troede de, at der ville gå nogle dage, så var Gurli død, men det vendte jo fuldstændig, fortæller Magnus Thøgersen.

På Ulvsund Centret sætter personalet alt ind på at få fast føde i Gurli Thøgersen.

Patientforeningen Danmark, oplever ofte, at ældre mennesker bliver afskrevet for tidligt på landets sygehuse.

- Jeg siger til mange ældre, at de skal lade være med at blive indlagt på sygehuset - de dør bare af det, siger formanden for Patientforeningen Danmark.

På sygehuset mener man ikke Både Gurli Thøgersen og hendes mand, er lykkelige for, at hun endte på plejecentret:

- Det er takket være Ulfsund, at vi har Gurli i dag, mener Magnus Thøgersen.


Nyhedsoverblik