Det vi har sammen

Sygehus krig i Ringsted.

Foto: TV ØST

Privathospitalet Valdemar udvider med to operationsstuer og flere sengepladser, men Region Sjælland slår igen med en Garantiklinik.

I dag åbnede Privathospitalet Valdemar 2 nye operationsstuer og seks sengepladser. Hospitalet har blandt andet haft succes med at operere patienter der er henvist fra det offentlige.

Men cirka 600 meter derfra ligger Ringsted Sygehus. Her ruster Region Sjælland sig til kamp. Her står der, formentlig inden 1. Januar 2008, en nybygget Garantiklinik der skal klare de operationer det offentlige i dag må sende videre til privathospitalerne.

- De vil ikke få en eneste kunde fra Region Sjælland, som har ret til at vælge dem, fordi Region Sjælland ikke selv vil kunne løfte opgaven, siger  politisk ordfører Tommy Kamp (Soc.dem.)

På Privathospitalet Valdemar operere de kunstige hofter, knæ, skuldre og forsnævringer i ryggen. Her har de lagt mærke til den krigeriske tone fra Region Sjælland.

- Man kunne godt tro, at der var tale om en sygehus krig, når man høre hvordan danske regioner udtaler sig, men det vil jeg godt understrege, at sådan ser vi det ikke. Vi ser at der er kommet den konkurrence, som det offentlige sundhedsvæsen måske har savnet i mange år, siger direktør Jens Jacobsen fra Privathospitalet Valdemar.

Mens festen i øjeblikket foregår på privathospitalet så satser Region Sjælland på, at de i fremtiden med Garantiklinikken vil kunne klare alle operationerne selv.

- Der vil ikke være mulighed for at privathospitalet tager nogle af de kunder. Fordi det har de ikke kapacitet til, og fordi vi selv kan løse opgaven, siger politisk ordfører Tommy Kamp (Soc.dem.)  

Men på privathospitalet ser man lyst på fremtiden.

-  Vi planlægger at organisere os ud fra, at vi kan klare os uden det offentlige og det kan vi også godt, siger direktør Jens Jacobsen fra Privathospitalet Valdemar.

 

 

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App