Det vi har sammen

Sygehus-afgørelse måske allerede om en uge

Fremtiden for Region Sjællands sygehuse kan reelt blive afgjort allerede næste weekend i stedet for på regionsrådsmødet 16. marts

Fra fredag i den kommende uge indlogerer partiernes gruppeformænd sig på det midtsjællandske herregårdshotel Skjoldenæsholm i forsøget på at enes om en af de fire sygehusmodeller, der placerer regionens kommende hovedsygehus i enten Køge, Roskilde, Ringsted eller Næstved. Det skriver Dagbladet

- Vi begynder fredag, og vi bliver ved, til vi er færdige, siger regionsrådsformand Steen Bach Nielsen (S).

Hvis forhandlingerne mellem gruppeformændene skal give mening, skal partierne først forsøge at finde fælles fodslag internt. Lykkes det ikke, bliver gruppeformændenes hotel-weekend formentlig ikke til noget.

- Man kan jo ikke sidde og forhandle i fire, forskellige retninger, konstaterer Steen Bach Nielsen.

Han går nu så ihærdigt efter en forhandlings-løsning, at han ikke regner med at flytte regionsrådsmødet 16. marts til et sted med plads til flere tilhørere, end der kan være i mødesalen i regionshuset i Sorø. Hvis sygehus-spørgsmålet reelt er afgjort inden regionsrådsmødet, regner han ikke med, at der kommer voldsomt mange tilhørere.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App