Det vi har sammen

Sygedagpengemodtager starter nyt parti

Foto: TV ØST

Johnny Larsen fra Haslev mistede retten til sygedagpenge samme dag han blev opereret for prostatakræft. Nu vil han stille op til Folketinget.

- Vi lover at love alle alt..


Sådan lyder det indledningsvis i partiprogrammet for det nyetablerede Danmarks Populistiske Folkeparti, der med base med Haslev jagter vælgererklæringer og repræsentation på Christiansborg, fortæller DR Sjælland.


Navnet er netop blevet godkendt af Indenrigsministeriet og partistifter Johnny Larsen, der blev kendt i medierne da han mistede retten til sygedagpenge samme dag som han blev opereret for prostatakræft, siger at populisterne ikke bare er en syg joke, men i stedet skal gøre opmærksom på de tusindvis af andre syge danskere, der er havnet i samme situation.


- I virkeligheden er det jo ramme alvor, for vi er mere end 10.000 syge, der ligesom mig har fået frataget sygedagpengene og må leve på et absolut eksistensminimum, siger Johnny Larsen til DR Sjælland.


Partiet går efter guldet på Christiansborg og vil jagte ministerposter og ministerpension til de syge danskere, der er blevet frataget retten til sygedagpenge.


Foreløbig skal der indhentes 21.000 vælgererklæringer for at opnå opstilling til Folketinget og Johnny Larsen er optimist.


- Jeg er gennem de sociale medier og som fast blogger på Avisen.dk kommet i kontakt med mange andre syge, der har lovet at hjælpe mig. Og sagt på rigtig politikerdansk, så er tilslutningen til partiet regnet i forhold til før partiet blev stiftet steget med mange 1000 procent allerede. Så vejen er banet, siger formanden for Danmarks Populistiske Parti.


 


Populisterne har valgt at droppe kommunal og regionsvalg i november, da der ifølge partistifteren ikke er penge nok i kommunale udvalgsposter


/RB 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App