Det vi har sammen

Syg mand dømt for at true Lars Løkke

Foto: TV ØST

En 43-årig mand fra Kalundborg er dømt til psykiatrisk behandling på ubestemt tid for at true statsministeren.

En 43-årig mand fra Kalundborg er idømt psykiatrisk behandling på ubestemt tid for i to omgange at have sendt breve med dødstrusler mod statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Manden bag truslerne er erklæret sindssyg og indlægges i første omgang på et psykiatrisk hospital.

Her skal han afvente en ny omgang af sin sag, da han valgte på stedet at anke sin behandlingsdom fra Københavns Byret.

Truslerne mod statsministeren blev fremsat i breve sidste sommer. De blev sendt til statsministeren og blandt andet flere medier.

I første omgang lod politiet den sindssyge mand slippe med en advarsel, men da den 43-årige straks sendte et nyt brev med dødstrusler, blev han i august sidste år varetægtsfængslet på et psykiatrisk hospital.

I brevene til Lars Løkke Rasmussen krævede den sindssyge mand, at Danmark trak sine styrker ud af Afghanistan inden 27. september sidste år.

Ellers ville han og hans imaginære gruppe af kampfæller slå ministeren ihjel.

- Hr. statsminister, du har nu mindre end 9 uger tilbage, skrev manden i brevet, som han underskrev med sit eget navn og sin adresse i Kalundborg.

00:22 Luk video

 

 

Tip os Har du et godt tip?