Syg kvinde arbejdede gratis for Faderhuset

En 53-årig kvinde knoklede i køkkenet på Bandholm Hotel uden at få en krone for det.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Laila Christensen var svækket efter kræftsygdom og kemoterapi - alligevel arbejdede hun 15 timer i døgnet i køkkenet på Bandholm Hotel, som tilhører Faderhuset.

Det fortæller BT fredag.

Kvinden fik offentlig støtte fra kommunen, men i følge BT så betalte hun de fleste af de penge videre til Faderhuset for blandt andet husleje og kostpenge.

- Kommunen havde bevilliget mig et fleksjob, og Faderhuset stillede mig i udsigt at de ville ansætte mig i sådan et, men det blev aldrig til noget. - Men jeg arbejdede hårdt i køkkenet på Bandholm med rengøring og opvask fra 8.00 om morgenen og var ofte først færdig kl. 23.00 om aftenen. Nogle gange var det så hårdt, at jeg brød grædende sammen, fortæller Laila Christensen til BT.

 

 


Nyhedsoverblik