Sydsjællandske storke kan være på dødskurs

16 forvildede storke på Sydsjælland risikerer livet, hvis de ikke snart finder sydpå. De kan nemlig ikke overleve i det danske efterårsvejr.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En gruppe med 16 unge storke, der i næsten en uge har slået sig ned ved Lov syd for Næstved risikerer at omkomme, hvis de ikke snart sætter næbet mod varmere himmelstrøg.

Det siger ornitolog Lars W. Christoffersen fra Dansk Ornitologisk Forening i Næstved til Sjællandske.

Maden sover - og vejret er elendigt

Storkene kan nemlig ikke overleve i det kolde og våde efterårsvejr i Danmark – og allerede nu begynder de at se forkomne ud. Samtidig er deres foretrukne spise – frøerne - gået i vinterhi.

Storkene stammer fra kunstigt opdræt i Skåne, og mangler instinktet med at søge mod Afrika, når sommeren er slut. Turen sydpå fra Skåne ser derfor ud til at ende på Sydsjælland.

 


Nyhedsoverblik