Sydmotorvejen spærret efter uheld

Foto: TV ØST

Politiet spærrede lørdag morgen Sydmotorvejen efter et sammenstød mellem to biler ved Tappernøje. Politiet mistænker begge chauffører for spirituskørsel.

Lørdagens morgenbilister på Sydmotorvejen måtte en tur på landevejen efter et uheld, som spærrede begge spor i sydgående retning.

Uheldet skete omkring klokken 05.30 på motorvejen ved Tappernøje. To biler var kørt sammen og på ulykkesstedet fandt politiet tre personer, som alle virkede spirituspåvirkede. Politiet kunne ikke på stedet fastslå, hvem der havde kørt bilerne, og hvorfor bilerne var kørt ind i hinanden.

De tre personer var alle lettere tilskadekommende og blev kørt til behandling på sygehusene i Næstved og Køge. De tre personer vil nu få taget blodprøver for at fastslå, om de var påvirket af spiritus.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App