Det vi har sammen

Sydbank direktør rygende uenig med rapport

Fonden for Bank Trelleborg er rygende uenig med revisorrapport. Alligevel accepterer de konklusionen og betaler 38 millioner kroner til minoritetsaktionærerne

Fonden for Bank Trelleborg er rygende uenig i konklusionerne i den uvildige revisorrapport, hvor det bliver slået fast, at Sydbank betalte 143 millioner kroner for lidt for den kriseramte sjællandske Bank Trelleborg. 

- Vi er frygteligt irriteret og rygende uenige med revisorerne af deres vurdering af bankens værdi, men vi accepterer konklusionen af hensyn til minoritetsaktionærerne, som er blevet vildledt af bankens gamle ledelse, sagde Fondens formand, Carsten Andersen, ifølge JydskeVestkysten, på pressemødet.

Carsten Andersen, der også er øverste chef for Sydbank, er især uenig med revisorerne om to punkter, nemlig hvor store tab på udlån Sydbank skulle regne ind i prisen for Slagelse-banken, og hvor meget det koster at overtage banken i integrationsomkostninger. Her mener revisorerne, at Sydbank henholdsvis har indregnet for store urealiserede tab og at integrationsomkostningerne må være for Sydbanks egen regning.

Forskellen på de to kurser betyder, at aktionærerne i alt får udbetalt yderligere 38 millioner kroner fra Fonden for Bank Trelleborg.
  /ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App