Vild med svømning

Folk strømmer til svømmebassinerne. Den øgede interesse for sporten mærker man også tydeligt i Slagelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er godt fyldt op i svømmebassinerne i Slagelse Svømmeklub for tiden. Faktisk er svømmesporten så populær, at man er ved at drukne i henvendelser.

- Faciliterne er simpelthen ikke til, at vi kan efterkomme det behov, der er fra borgerne, forklarer svømmeklubbens formand Peter Tingsgaard.

Derfor er der ventelister til klubbens svømmehold.

De seneste ti år er medlemstallet i Slagelse svømmeklub næsten tredoblet. Og på landsplan har svømmesporten oplevet en medlemsfremgang på 7,3 pct. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Idrætsforbund.  

- Det at vi er begyndt at få nogle elitesvømmere, som svømmer OL-medaljer hjem, og som blander sig i verdenseliten. Det har meget stor betydning, understreger formanden.

Det er især svømmestjerner som Jeanette Ottesen og Lotte Friis, der for alvor har skabt opmærksomhed omkring sporten.

- Det er fedt, at vi har nogle topatleter, som kan præstere på den internationale scene også. Det giver også os motivation, fordi vi har noget at se op til, påpeger konkurrencesvømmer Jakob Koefoed.

Men da vejen til den helt store svoemmesucces er lang, så rummer Slagelse svømmehal både de
små ambitioner og store ambitioner.

- Det skal bare være sjovt, og hvis de bliver rigtig gode fortsætter de, siger Tommy Nielsen, som er far til tre børn, der svømmer i klubben.

- Jeg drømmer selvfølgelig om OL og VM lige som alle andre, understreger Jakob Koefoed.


Nyhedsoverblik