Det vi har sammen

Svømmehal mistede 230.000 liter vand i nat

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

1 af 4

Livredderen i Vordingborg Svømmehal mødte onsdag morgen op til et bassin, der manglede 1 meter vand, hvilket vil sige 230.000 liter.

230.000 liter vand fra svømmehallen i Vordingborg er fosset ud i kloakken natten til onsdag. Klokken 22.16 gik der ild i en transformatorstation på Ole Borchsvej i Ore. Omkring samme tidspunkt var der strømafbrydelse i en del af Vordingborg, og det fik store konsekvenser for svømmehallen.

- Vores hovedpumpe er stået af på grund af strømafbrydelsen, så jeg blev ringet op af en livredder klokken 5.30, der sagde, at der manglede 1 meter vand i bassinet, fortæller Egon Næs Rasmussen, halinspektør i svømmehallen.

Åbner først igen fredag

Bassinet indeholder 900.000 liter vand i alt, og det var noget af en besked at få, at der lige pludselig manglede lidt under en tredjedel af vandet.

- Jeg regnede jo med, at jeg skulle ned og stå i vand til knæene i kælderen, men kælderen er heldigvis tør, og alt vandet er røget ud i kloakken, siger halinspektøren.

Han regner først med, at svømmehallen åbner igen på fredag. Indtil da skal bassinet fyldes op igen, vandet skal opvarmes, og der skal hældes kemikalier i.

Billede 1 og 2 er fra Vordingborg Svømmehal, mens nummer 3 og 4 er fra branden i transformatorstationen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App