Det vi har sammen

Svinefarm får erstatning

Foto: TV ØST

En lollandsk svinefarm får nu tre hundrede tusind kroner i erstatning. Fødevaremyndighederne gik for vidt, da der blev fundet ulovlig medicin, siger Højesteret.

På Stenkærgaard ved Sakskøbing fandt politiet og fødevaremyndighederne for fem år siden mere end ti kilo af det ulovlige antibiotikum tetracyclin.

Myndighederne gav straks forbud mod at sende svin til slagtning. Men forbudet blev opretholdt for længe, har Højesteret nu afgjort.

Erstatningen lyder på 300.000 kroner - nøjagtig som Landsretten besluttede tilbage i 2005. Den dom ankede svinefarmen, som krævede godt 940.000 kroner i erstatning.

Tip os Har du et godt tip?