Svin smittet af gylle

Foto: TV ØST

En uvasket gyllevogn var skyld i, at en smågriseproducent fik frygtet svinesygdom i sin besætning. Det udløser nu en milliongodtgørelse

Gylle lugter. Og det smitter. Derfor er en maskinstation i Vestsjælland dømt til at betale 1,1 million kroner i erstatning.

En ansat på en maskinstation i Slagelse fik i 2004 til opgave at køre gylle for en svineproducent, hvis gård lå et godt stykke længere mod nord. Sent om aftenen valgte han at ringe til en bekendt, der arbejdede på en gård i nærheden og fik lov at sove der, inden han skulle tidligt op næste morgen og køre mere gylle væk.

På gården, hvor han sov, var der godt 1000 søer, og der var tale om en såkaldt SPF-besætning, der er kontrolleret for sygdomme og underlagt særlige beskyttelsesregler. Men alligevel parkerede han den uvaskede gyllevogn lige ved luftindtaget til gårdens svinehal.

To uger senere blev det konstateret, at en del af besætningen led af svinesygdommen PRRS. Østre Landsret har nu vurderet, at smitten kom fra gyllevognen. Maskinstationen skal derfor betale 1,1 million kroner til den smittede gård, et beløb, der dog skal dækkes af firmaets forsikringsfirma.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App