Svensk projekt skal hjælpe overvægtige børn i Danmark

Vordingborg Kommune vil som den første kommune i Danmark hjælpe overvægtige børn gennem projektet Familievægtskolen. Projektet har givet gode resultater i Sverige

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vordingborg kommune sætter nu ind overfor overvægtige børn gennem et svensk udviklet projekt, der hedder Familievægtskolen. Baggrunden er en undersøgelse, der viser, at hvert femte barn blandt børnene i kommunens 5.-8. klasser  vejer mere, end hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler, skriver Sjællandske

For Vibeke Fogh, ledende sundhedsplejerske i Vordingborg Kommune, er det ikke overraskende, at tallene i kommunen ligger i den høje ende sammenlignet med landsgennemsnittet:

- Antallet af børn med overvægt er cirka, som vi havde forventet. Men tallene viser med al tydelighed, at vi har en række børn, som vil have stor glæde af at arbejde lidt mere med deres sundhed, siger Vibeke Fogh.

Som følge af resultaterne fra undersøgelsen får familier med børn i 5.-8. klasse, der gerne vil tabe sig, nu en hjælpende hånd fra kommunen. Det sker  i form af Familievægtskolen, der er et nyt projekt fra Sverige.

- Tilbuddet har vist rigtig gode resultater i Sverige, også på længere sigt. Vi håber på at se de samme gode resultater i Danmark, siger Sheila Skov, der er teamleder for Familievægtskolen.


Nyhedsoverblik