Svebølle fortsætter stimen

Svebølle er inde i en forrygende stime i forsøget på at overleve i 2. division. Holdet har nu ikke tabt i ni kampe efter endnu en flot præstation søndag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Svebølle fik endnu engang vigtige point i kampen for at undgå nedrykning, da holdet søndag havde besøg af B1908.

Gæsterne dominerede 1. halvleg, kom foran 1-0 efter bare syv minutter og havde også chancer til mere.

Men i 2. halvleg var hjemmeholdet langt bedre med. Mustafa Hassan udlignede på et straffespark begået mod ham selv efter en flot solotur.

Kort før tid så Svebølles gode stime ud til at blive brudt, da B1908 også fik tilkendt et straffespark og bragte sig på 2-1.

I kampens døende minutter kunne jublen igen bryde ud på stadion. Hjemmeholdet kastede alt frem, og det gav pote. Met et hovedstød sikrede Cagri Erdem det ene point.

- Vi har ikke tabt i lang tid, og vi ville bare have det point. Det var helt vildt skønt at kunne lave det sidste mål, sagde Cagri Erdem efter kampen.

Svebølle ligger på 12. pladsen i 2. Division Øst. Holdet har seks point ned til nedrykningsstregen.


Nyhedsoverblik