Tirsdag eftermiddag får Kalundborg Forsyning svar på vandprøverne, der blev taget mandag. Det oplyser direktør Torben Jørgensen til TV2 Øst.
Et område i det centrale Kalundborg har været plaget af problemer med drikkevandet siden torsdag. Der er nemlig fundet potentielt sygdomsfremmende bakterier i vandet. Embedslægen holder stadig fast i, at al brug af drikkevandet er forbudt, da det ikke kan udelukkes, at drikkevandet er forurenet med kloakvand.
Det formodes, at forureningen skyldes en lukning af ledningsnettet i forbindelse med et ledningsbrud.