Verdens formentlig ældste knopsvane er fundet på en strand ved Korsør. Fuglen nåede den høje alder af mindst 40 år. Svanen er aldersbestemt via den ring med nummeret "112851", som den bar om benet. En tysk ornitolog ringmærkede den i Heikendorf nær Kiel den 21. februar 1970, da svanen var en ung han på vej mod sin toårs fødselsdag.
Ni år senere, i vinteren i 1979, blev svanen indfanget og vejet i Korsør af Danmarks førende svaneekspert, Pelle Andersen-Harild. Den havde da nået en kampvægt på 11,1 kg.
- Der døde tusindvis af svaner den vinter, så det siger noget om en stor og velnæret svane med et stærkt helbred. Den har formentlig kunnet forsvare et godt territorium og så har den været heldig. De tidligere aldersrekorder har ligget på 28-29, så det er en betydelig udvidelse. Sandsynligheden for at se en så gammel svane igen er nærmest lig nul, siger Pelle Andersen-Harild.
Førstejuledag 2008 blev fuglen fundet død på kysten ved Korsør Skovstrand, hvor kragerne og rævene har haft glæde af den. Da vinteren har været meget mild er det ikke sult, men formentlig sygdom, der endelig har fået bugt med alderspræsidenten.
Finderen sendte svanens ring ind til Ringmærkningscentralen ved Statens Naturhistoriske Museum under Københavns Universitet. Svanen har båret ringen i knap 39 år og er dermed blevet mindst 40 et halvt år, oplyser Pelle Andersen-Harild.
Indtil i dag har den kendte aldersrekord for Danmarks nationalfugl været mindst 28 år og syv måneder. Det drejede sig om en svane, der blev mærket som knap treårig ved Karrebæksminde i 1970 og fundet død i det østlige Sverige i 1996.
Knopsvanen (Cygnus olor) var i midten af 1920'erne stort set udryddet som ynglefugl i Danmark, men antallet voksede kraftigt, da den blev fredet i 1926. Midt i 1950'erne så man de første egentlige kolonier.
Herhjemme begyndte man at ringmærke svaner i 1928, da arten endnu var en fåtallig ynglefugl, og frem til 1962 havde blot 455 svaner fået ring om benet. Siden har mærkningen taget fart, og i vinteren 1970 gennemførte danske ringmærkere det, de spøgefuldt kaldte "den store svanerazzia". Da fik omkring 5000 knopsvaner sat en metalring om benet. Der er til dato ringmærket omkring 43.000 knopsvaner i Danmark, de fleste i 1970'erne.
Omkring en fjerdedel er blevet genfundet døde, og deres ringe er indsendt til Ringmærkningscentralen i København. Her man fastslået, at 11 procent er døde som følge af kollision med en elledning, to procent døde af olieforurening, én procent blev trafikdræbt, og for syv procent var der en anden kendt årsag.
For de resterende 79 procent kendes dødsårsagen ikke, men de fleste er sandsynligvis gået til af fødeknaphed i vinterperioden, siger kurateringsassistent Jan Bolding fra Statens Naturhistoriske Museum.
- Det er mest ekstremt for unge fugle. Om den gamle svane må man sige, at den har været dygtig og frem for alt heldig. Vi har gennemlevet adskillige kolde vintre i dens levetid, bl.a. i 1979, da Pelle Andersen-Harild havde fat i den, siger Jan Bolding.
/ritzau/