Svage ældre i klemme

Fra midnat natten til mandag udvides konflikten, og det rammer især de svageste ældre. De må undvære bad, og sidde i badekåbe hele dagen, hvis de kommer op af sengen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fra mandag morgen udvides strejken, så flere ældre bliver ramt. Flere FOA-ansatte i en række kommuner tilslutter sig konflikten, så de ældre får dårligere hjælp.

I Ringsted fortæller Social- og Servicechef Birgit Wehlast til TV2 Øst, at det vil ramme de svageste ældre, da det er dem, som bor på plejehjem.

- De må vente længere på at få hjælp, de kommer ikke i bad, får ikke skiftet tøj og må spise mad af paptallerkner og lignende, da dem der vasker op også strejker, fortæller hun til TV2 Øst.

Hvis du er ældre eller kender til ældre, der er ramt af konflikten, så skriv til os og fortæl, hvad de ældre må undvære, og hvad det betyder for dem at der er konflikt. Skriv til os på redaktion@tv2east.dk Så samler vi eksemplerne sammen og lægger det ud på hjemmesiden.


Nyhedsoverblik