Suså Rideklub smidt ud af forbund (Video)

Danmarks Idræts-Forbund har smidt rideklub ud, fordi en karantæneramt mand, der er dømt for sexkrænkelser mod en 12-årig pige, har fungeret som træner i klubben.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sagen kort:

I sommeren 2005 blev Niels Erik Larsen anklaget for at have tungekysset og gentagende gange krænket en 12-årig pige seksuelt på en ridelejr på hans hestesportscenter.

I 2006 blev han idømt 60 dages fængsel i sagen heraf 30 dages ubetinget. Han blev ikke fradømt retten til at arbejde med børn og unge, sådan som anklageren havde ønsket det. Men Danmarks Idræts Forbund udelukkede ham fra at undervise børn og unge i 15 år.

Niels Erik Larsen er af Danmarks Idræts-Forbund (DIF) idømt karantæne fra at arbejde med børn og unge i 15 år. Alligevel kunne TV2ØST i maj afsløre, at han stadig er træner i Suså Rideklub. Det tager forbundet nu konsekvensen af.

Som den bare anden klub nogensinde er Suså Rideklub blevet ekskluderet af forbundet.

- Klubben skal sikre, at Niels Erik Larsen, der er dømt for blufærdighedskrænkelse, ikke har samkvem med klubbens børn og unge. På baggrund af TV2ØST's indslag og de ting der fremgår af klubbens hjemmeside kan vi konstatere, at det har klubben ikke sikret. Derfor har vi ekskluderet klubben fra DIF, siger specialkonsulent Jan Darfeldt fra DIF til TV2ØST.

 

[video:video_mangler:090824_susaa_rideskole_suspenderet.flv]


Nyhedsoverblik