Sure chauffører strejker

I Næstved har buschaufførerne strejket hele torsdagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I Næstved måtte folk kigge langt efter bussen. Her strejkede næsten alle busserne hele torsdagen. Chaufførerne ville ikke selv udtale sig om årsagerne til strejken, men ifølge 3F's faglige sekretær i Næstved, Lennard B. Nielsen, var regeringens planer om at afskaffe efterlønnen bare dråben, der fik bæreret til at flyde over.

Chaufførerne var i forvejen utilfredse med flere nye bestemmelser, blandt andet beslutningen om, at de fremover hvert femte år skal betale 5000 kr. af egen lomme for et lovpligtigt EU-kursus. Hos 3F kan man godt forstå chaufførernes frustration:

- Man skal tjene 10.000 for at have 5000 i hånden, og så sætter man en ugeløn til i den uge kurset varer, siger Lennard B. Nielsen.

Kolde fødder og tykke tegnedrenge

Ved byens busstoppesteder skabte dagens strejke også frustration hos de pendlere, der måtte vente forgæves i kulden. Det lunede dog hos nogle, at man hos Movia lover at godtgøre taxaudgifter på op til 300 kroner til folk, der har ventet i over 20 minutter.

Det nye tiltag gav også anledning til glæde hos byens taxachauffører, der med 300-400 flere ture end sædvanligt havde en usædvanligt travl, men indbringende dag.

Det vides endnu ikke, om chaufførerne i Næstved genoptager arbejdet fredag

 


Nyhedsoverblik