Det vi har sammen

Sur sommer for sommerland

Foto: TV ØST

En småvåd sommer kan mærkes hos Sommerland Sjælland. Masser af regn har nemlig fået en del gæster til at blive væk. Lige nu mangler forlystelsesparken nemlig 10-20 procent i omsætningen for at matche tidligere år.

 

Der er de somre, man husker for det gode vejr. Og så er der i år. En våd sommer er nemlig noget, der har sendt besøgstallet i bund i Sommerland Sjælland. Når vejrudsigten melder regn, bliver mange gæster nemlig væk.

- Det ser jo ikke rigtig godt ud. Det er ikke noget, der er katastrofalt, men det begrænser os i hvert fald i, hvad vi har af muligheder. De nyheder vi gerne vil bygge, dem kan vi nok ikke lave i den kommende sæson, siger Kåre Dyvekær, der er indehaver af Sommerland Sjælland.

Alligevel var der nogen, der havde udset sig netop torsdagen med et meteorologisk mix af skyer og solstrejf.

- Vi er glade for, at der ikke er så mange i dag. Så skal børnene heller ikke stå så lang tid i kø, siger Rene Hegnbo fra Frederikssund.

Der er ikke meget trøst at hente i vejrudsigten. De næste dage ser nemlig ud til at blive præget af regn.

- Hvis ikke det retter sig, og vejret bliver rimelig konstant, så kommer vi ud med røde tal. Hvor meget det bliver, det ved jeg ikke, men det er jo et spørgsmål om vores omkostningsstyring, siger Rene Dyvekær.

02:22 Luk video

 

Tip os Har du et godt tip?