Sur bilist for retten

En mand, der bor i Sverige, skal i dag for retten i Nykøbing Falster, fordi han for et år siden hele tre gange kørte ind i en færgemedarbejder ved færgelejet i Rødbyhavn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Bilisten var af ukendte årsager blevet så rasende på den terminalvagt, som stod og dirigerede ombordkørslen af bilerne på færgen Prins Richard, at han kørte ind i terminalvagten ikke færre end tre gange.

Det skriver Lolland Falsters Folketidende.

Manden er tiltalt for grov og hensynsløs kørsel i færgelejet i Rødbyhavn. Strafferammen er op til otte års fængsel.


Nyhedsoverblik