SuperGros fyrer 27

Foto: TV ØST

SuperGros lukker et af sine lagre i Ringsted og fyrer 27 medarbejdere.

 

- Det er en rigtig, rigtig uheldig og ulykkelig situation. Vi har det ikke godt med det, siger divisions- og logistikchef Lars Arnløv Jørgensen til Dagbladet.

Han forklarer, at beslutningen skyldes en faldende omsætning i kølvandet på finanskrisen. SuperGros leverer varer til en stribe supermarkeder og købmænd, og de sælger færre og billigere varer nu.

- Før købte købmændene måske fire-fem kasser af en vare. Nu køber de kun to-tre, forklarer Lars Ernløv Jørgensen. Derudover kan det også spille ind, at SuperBest - der er en af de helt store kunder - har været hårdt ramt af skandalen om hakket oksekød, medgiver han.

Planen er, at lagerets opgaver fremover skal løses af det nye, store lager, SuperGros har opført 500 meter derfra.

- Da vi byggede det, var der et helt andet verdensbillede, og vi havde en forventning om, at det ville udvikle sig på en anden måde, end det har gjort, siger Lars Arnløv Jørgensen.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App