Superfos fyrer 140 i Vestsjælland

140 stillinger nedlægges, når Superfos lukker fabrikken i Vipperød og flytter produktionen til Østeuropa.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Superfos lukker med udgangen af året fabrikken i Vipperød og flytter produktionen af sprøjte-støbte emballager til fødevarer til andre af selskabets fabrikker - primært i Østeuropa. Lukningen betyder, at omkring 140 job nedlægges, oplyser koncernen.

Koncernchef Hans Petterson siger, at Superfos for at matche den globale udvikling planlægger at flytte dele af produktionen fra Danmark til vækstområder i Øst- og Sydeuropa.

Medarbejderne på fabrikken i Vipperød blev onsdag orienteret om flytteplanerne. Ifølge koncernchef Hans Petterson indleder Superfos nu forhandlinger med fagforeninger og ansatte om lukningen, hvor virksomheden planlægger en række initiativer, der skal hjælpe medarbejderne med at finde nye job.

Superfos' hovedkontor, inklusiv salg og produktudvikling, flytter fra Vipperød til en anden lokalitet på Sjælland, oplyser koncernchefen.


Nyhedsoverblik