Superfængsel er en ommer (VIDEO)

Adressen på det kommende superfængsel på Nordfalster ligger for tæt på kysten. Det siger Naturklagenævnet i en ny kendelse. Altså må kommunen begynde forfra.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

[video:flv:081117_flytterfaengsel.flv]

De naboer, der har protesteret over et superfængsel i nærheden af byen Gundslev på Falster, kan ånde lettet op. Naturklagenævnet har nemlig underkendt kommunens placering af fængslet. Det skriver Lolland-Falsters Folketidende. Nævnet mener, at fængslet kommer til at ligge for tæt på kysten på den adresse, Gudlborgsund Kommune har udpeget.

Kendelsen ærger borgmester Kaj Petersen:

- Vi tager Naturklagenævnets ord til efterretning, men det kan godt undre mig, at det skal være så svært at få placeret fængslet, når de politiske partier har haft så let ved at afsætte en milliard til projektet under dette års finanslovsforhandlinger. 

Kendelsen får Guldborgsunds borgmester til at frygte, at der går lang tid, før kommunen får glæde af byggeriet og fængslets 250 arbejdspladser.

- Min erfaring siger mig, at der kommer til at gå minimum et år, før vi har en ny adresse klar, siger Kaj Petersen.


Nyhedsoverblik