Super-køreplan udskudt to måneder

Den skulle være kommet om to uger. Nu kommer den først om to måneder. Den nye superkøreplan for Østbanen er igen blevet udskudt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Om to uger skulle den lande. Men den længe varslede såkaldte 'super-køreplan' for Østbanen på Stevns er udsat i to måneder.

- Det er med dyb beklagelse, at vi ikke ser os i stand til at leve op til den tidsplan, som vi lagde allerede tidligt på året. Men vi har undervurderet omfanget af det nødvendige sporarbejde og udbedring af signalsystemer, som kræves for at køre med hyppigere afgange og højere fart, siger Regionstogs administrerende direktør, Henrik Nørgaard, til SN.dk.

Super-køreplanen skal blandt andet give kvartersdrift mellem Hårlev og Køge. Det er ikke første gang, at køreplanen bliver udskudt. Det var i første omgang planen, at de rejsende skulle kunne bruge den nye køreplan kort efter sommerferien i år.

Det, der spænder ben for køreplanen er, at Trafikstyrelsen skal give grønt lys for, at tophastigheden kan blvie skruet op fra de nuværende 75 til 100 km/t. Denne tilladelse kommer ifølge SN.dk ikke, før de planlagte sporarbejder er afsluttet. Det er først derefter, at loko-førerne kan foretage testkørsler.


Nyhedsoverblik