Super-Brian føler sig snydt af Sauerland

Korsør-bokseren Brian Nielsen kalder sin promotor for ”idiot”, fordi bokseren nu tilbydes meget færre penge for sin comeback kamp, end han først fik stillet i udsigt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Forholdet mellem sværvægtsbokseren Brian Nielsen og hans tyske promotor, Kalle Sauerland, er ikke det bedste for tiden.

Korsør-bokseren Brian Nielsen mener, at hans promotor har lovet ham dobbelt så meget i betaling, som han nu er stillet i udsigt, for at stille op til comeback-kamp.

Det er kampen mod Evander Holyfield, der har fået Brian Nielsen til at bruge de store ord. Danskeren mener, at Sauerland har lovet ham et helt andet beløb for at stille op mod amerikaneren, end han nu har udsigt til at få, og det er den danske verdensmester sur over.

- Den første dag fortalte jeg, hvad jeg ville have, og det syntes de lød meget godt, siger Brian Nielsen og fortsætter over for TV2 Sporten:

- Nu tilbyder de mig så det halve. Manden er jo helt idiot.

Kalle Sauerland siger, at der ganske rigtigt er nogle ting, der ikke er faldet helt på plads endnu, men han forventer, at tingene falder på plads inden for en uges tid.

- Så længe der ikke er en underskrevet kontrakt og en kampdato, kan Brian jo ikke hidse sig op over alt muligt. Lad os nu lige tage det i det tempo, det kommer, siger Kalle Sauerland til Ekstra Bladet.


Nyhedsoverblik